×

Besked

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

    

"Mit Soldaternavn var selvfølgelig Bolteskov, der som nævnt er en
lille Bondeby i det store Ringe Sogn."

 

 

 

Forside ItzehoeOrigForside

                                                                     Klik på billedet for at bladre i bogen

 

Billeder af de 2 udgivelser 

 

 

Sådan skriver Rasmus Nielsen fra "Kohavegård", Ringe, i sine optegnelser. Disse optegnelser blev - endelig! - i 1960 udgivet på eget forlag i det beskedne antal af 100 eksemplarer af sønnen, Niels 'Kohave' A. Nielsen med titlen 'Itzehoe-Dragonen fortæller' (188 sider).

Med titlen 'Bonden fra Ringe - Helten fra Torsted' blev bogen genudgivet i 2004 - 140 år efter de så tragiske begivenheder, der kendes som 1864 'syndromet'.

Bogen er intet mindre end en kulturhistorisk perle - læs efterfølgende uddrag:

(Introduktion):
Rasmus Nielsen blev i 1861 indkaldt til 6. Dragonregiment - de fynske dragoner - der dengang var stationeret i Itzehoe, Holsten, tysk område. Netop derfor stationeredes kernen af nationale danske enheder her, idet de 'tyske' enheder i 1. slesvigske krig (1848-50) havde sluttet sig til slesvig-holstenerne.

 

 

 

Rezeption-1-A

 Fra receptionen på Ringe Bibliotek i forbindelse med bogudgivelsen 30. oktober 2004. Fra venstre: Carl Erik Hansen, Hjemmeværnskompagni Midtfyn / repræsentanter fra traditionsregimentet 1. Westfälisches Husarenregiment Nr. 8 ('Bolteskovs modstandere ved Torsted) / repræsentant fra Jydsk Dragon Regiment (6. Fynske Dragonregiments efterfølgerregiment).

 

Han skriver:

 "..da vi kom i Tøjet hin kolde Januardag [18]61, fik vi Ordre paa, hvorledes vi skulde forholde os i den tyske By. Vi fik at vide, at det var os og det Land, vi tilhørte, der raadede, og som saadan skulde vi opføre os. Vilde nogen fornærme os eller gaa os for nær, saa havde vi Klingen til Raadighed. Ingen maatte ustraffet haane Byens Beherskere. Det vidste Tyskerne".

Man mærker allerede her et modsætningsforhold til den del af Holstens befolkning, der ønskede brud med Danmark. Politisk var det en turbulent tid - den slesvigske krig (1848-51) var endnu i frisk erindring.

Der er en glimrende beskrivelse af rekrutuddannelsen - med for en nutids læser pudsige omstændigheder f. eks. ved selvforsyning (soldaterne skulle selv lave deres mad). Kærligheden og omsorgen for hestene nævnes ofte.

Det militære liv var strengt, der blev krævet meget af de kommende dragoner. Og ikke alle kom helskindet gennem tiden: "Der var ogsaa strenge Straffe for Forseelser. Jeg skal lige nævne at spændes krum paa Briksen, Rottingslag osv. Det var Straffe, der havde Rod i svundne Dage. Uddelingen af Rottingslag foretoges af vor Gymnastiklærer. Slagene skulde falde saa haardt, at vedkommende besvimede. Havde en Dragon faaet alle Grader af Straffe, kunde han dømmes til den sorte Kokarde. Vi havde en ved vor Eskadron, der havde den sorte Kokarde. Han satte altid Huen saadan, at Kokarden ikke var kendt. At faa den sorte Kokarde var en streng Straf. [...] Paa Møddingen gik der ogsaa jævnlig et Hold og samlede Halm mellem Hestegødningen. Det var Straf for mindre Forseelser".

Efter rekruttiden kom Rasmus Nielsen til 3. eskadron, hvis chef var ritmester Barth: [...] Barths Rytterangreb var voldsomt og dristigt. Hans store Forbillede paa Ridekunstens Omraade var den svenske Heltekonge, Karl den Tolvte [1697-1718]. Han var selv en fortrinlig Rytter. Naar Aanden fra [18]48 kom over ham, var Øvelsen ikke helt almindelig. Da jeg gik paa Skolen og saa Barth tumle med sin Eskadron med Ridning snart i en Retning, snart i en anden, tænkte jeg ved mig selv: Det faar du aldrig lært! for det saa frygteligt ud. Men da jeg kom til at staa under ham, gik det let. Dog maa jeg tilføje: Altid sad vi med Livet i Hænderne. Vi maatte være Herre over Hesten, eller kunde det let gaa galt. Barth manøvrerede ofte saadan, at den ene red lige paa den anden. Jo værre, jo bedre, og saa lo den gamle, som vi kaldte ham, i Skægget, naar det gik rigtig galt. 

Og videre "... De kunde have en 20 - 30 Malkekøer, der hver Dag hele Aaret gav flere Hundrede Pund Mælk i en Tid, hvor Køerne paa Fyn stod sene (golde) om Vinteren. Holstenerne var forud for Fynboerne med Kvægbruget.
Mælken blev lavet til Smør og Ost eller solgt til Byen. I Holsten laa den ene ret store By ved Siden af den anden. Holsten var Haandværkernes Land. Mælk, Brød og Pølse var det daglige Næringsmiddel, noget lignende ved Dragonerne.

Det er en Selvfølge, at jeg brændte af Nysgerrighed efter at vide, hvorledes de fodrede, for at faa Køerne til at give saa megen Mælk. Det fik jeg ogsaa at vide. De maltede Byggen, der saa blev blandet med Havre og malet til Grut. Det gav et godt Foder, der baade var nærende og godt til at give Mælk. Jeg har altid med Sandhed kunnet sige: „Jeg lærte at fodre Køerne, da jeg laa som Dragon i Holsten." 

Rasmus Nielsen beskriver danskernes høje moral, men hæren var oppe mod en ildkraft og styrker, man ikke kunne klare. Preussen og Østrig stod bag Det Tyske Forbund. "Jeg glemte aldrig det Indtryk, det gjorde paa mig hin Dag i Elmshorn, da de tyske Kuske fortalte om de tyske Soldaters fortrinlige Geværer og Kanoner. Ja, jeg gruede for, at vore Infanterister skulde sendes mod en saadan Fjende, og jeg spurgte mig selv: Hvem har Ansvaret? Vi Dragoner stolede paa vore skarpe Klinger, med dem skulde vi nok holde Fjenderne fra os, men de arme Infanterister!"

Hærledelsen havde regnet med at kunne kæmpe fra Danevirke - men frosten forpurrede dispositionerne. Og elendigt stod det til under tilbagetoget fra Danevirke.

" Vi skiftedes til at ride saadan, at den mellemste Rytter kunde sidde og sove paa Hesten. Paa alle Maader hjalp vi hinanden..."

"Vort Tilbagetog blev mødt med stor Harme af vort Folk, og Harmen vendte sig mod de Meza (= kommanderende general). Han fik sin Afsked, men jeg kunde ikke se andet, end at Generalen handlede som en virkelig Hærfører. Havde han holdt os et Døgn længere ved Dannevirke, saa var det gaaet galt. Vi var kommet i Kamp med Fjenden efter at være omgaaet, og det kunde ikke føre til andet end frygtelige Nederlag, hvor maaske Halvdelen af Hæren var faldet, og til hvad Nytte."

Rasmus Nielsens blik skærer - forstående - igennem: " Da vi kom saa langtfra fra Fjenden, at han opgav den nære Forfølgelse, tog vore højere Officerer en bedre Middag og kravlede i den bløde Seng og lod os ligge paa Straa i Stald og Lade. Det er der ikke noget at sige til, de var ældre og kunde ikke, som vi unge, taale Kulden..."

Hæren trak sig tilbage; en del gik i stilling ved Dybbøl, en anden trak sig op gennem Jylland. Ved Torsted (Horsens) kom det til rytterfægtning, og her var det så det skete. "Den Husar, der kløvede min Hjelm og gav mig en Flænge hen over Hovedet, saa jeg ikke", skriver Rasmus Nielsen. Men han kæmper tappert. "Jeg styrtede gennem Hegnet og ind paa Marken. Jeg var blindet, for Blodet fra Flængen, Husaren havde givet mig, løb ned i Øjnene, men med et Tag med Haanden fik jeg Blodet bort. Nu saa jeg mine Kammerater styrte mod Horsens, forfulgt af Husarerne."

" Ved Torsted mistede jeg Hest, Sadel og Hjælm", [KV anm.: Nyudleveret dragonhjælm og hans sabel er på Ringe Museum] fortsætter Rasmus Nielsen, og hans sår "...var dog saa slemt, at jeg havde Men af det hele Livet. Jeg kunde ikke taale at gaa med stiv Hat, saa jeg maatte holde mig til den bløde, og havde ofte Hovedpine, naar jeg blev forkølet. Endvidere kunde jeg ikke taale at sidde paa en saakaldt Siddefjæl i en stiv Vogn. Jeg tog et Knippe Halm, snørede det sammen og sad paa det."

 

 Thorstedt-special-A

 Kunstneren, Emil Hünten (1827 - 1902), deltog selv i krigen og var sandsynligvis tilstede ved ryttertræfningen.

 

 

Bonden Rasmus Nielsen havde haft en løjtnant, Frederik Bajer. Denne blev efter hjemsendelse i 1865 politiker - Venstremand og fredsforkæmper. I 1908 fik han tildelt Nobels fredspris. Fortællingen igennem mærker man, hvorledes Rasmus Nielsen holder med løjtnanten og senere bruger ham som alibi og lidelsesfælle.

6. Dragonregiment kom sommeren 1864 til Fyn, hvor det var indkvarteret flere forskellige steder. Han skriver: "Vi kom paa denne Tur gennem mange smukke Landsbyer, men alle skjulte sig for os. Byerne var mennesketomme, saa nedslaaet var alle af Krigen. Dette virkede saa underligt paa os, men vi forstod det og bed Tænderne sammen af Smerte. Kom vi i Kvarter hos Mænd, der havde været med til at sejre i Treaarskrigen, saa haanede de os, fordi vi maatte vige." [...] Vi Dragoner var lede og kede af det Hele. Vi flyttede om paa Fyn, som nævnt haanet og foragtet af de gamle Soldater fra Treaarskrigen. Enhver kan forstaa, at var der noget, vi længtes efter, saa var det efter at komme af Klæderne, de Klæder, der havde bragt os ud i Sorg og Elendighed".

Året 1864 gik på hæld - og dagen for hjemsendelsen var kommet: ".. Altsaa om Morgenen den 14. December tog vi Afsked med det sidste Kvarter blandt de mange og begav os paa Rejsen hjem. Jeg til min Fødegaard i Bolteskov, Ringe Sogn, og min Kammerat til Øster Skerninge. Turen forløb, som den skulde. Vi var godt kørende og tog een Mil (ca. 7½ km) i Timen. Vi var inde i Højby for at bede (holde hvil), men kun kort. Til det længste Bedested var valgt Ringe Kro, der laa omtrent Midtvejs. Ved Middagstid naaede vi Kroen, der laa, hvor Vejen mod Svendborg svinger til Venstre, med Køreladen lige ud til Vejen. [...] Nu var jeg omtrent hjemme, her havde jeg gaaet i Skole og kendte hver Mand i den lille By; men jeg skyndte mig ikke hjem [...] Hestene blev spændt for, det sidste Farvel og hav det godt lød. Vognen med min Kammerat gled hen ad Vejen efter Svendborg. Jeg fulgte med uden for Kroen, blottede mit Hoved, han ligesaa til Genhilsen, og dermed skiltes vi.

Efter denne Afsked med min gode Kammerat gjaldt det for mig om at komme hjem, uden at træffe nogen, saa nedbøjet var jeg af Krigen. Jeg vilde skjule mig for alle. Det, at jeg nu blev ene, paavirkede mig ogsaa noget. Intet er saa dræbende som Ensomhed. Jeg gik rundt om Kroen og saa hen ad alle Veje og Stier, om der var nogen ude, men det var der ikke. Tidspunktet ved Ringe Kro var ogsaa heldigt valgt, for det var lige ved den Tid, hvor alle spiste til Middag. Det havde jeg stilet efter. I en Fart gik jeg hen til Kirkestien ved Præstens Have og ad den langs Søen ud over Markerne til mit Hjem [...]

 

                                                                                                                                                                                                                     Torsted-3-a

 For sin dåd ved Torsted modtog Rasmus Nielsen i 1907 sølvkorset, Dannebrogsmændenes Hæderstegn. En orden, der ikke findes mere.

Han døde i 1933.

I dag er Kohavegård revet ned.

 

Genudgivelsen af "Itzehoe-Dragonen fortæller" med titlen "Bonden fra Ringe - Helten fra Torsted" er forsynet med noter og forklaringer, så også datidens indviklede politiske spil, der hvor det er nødvendigt, træder tydeligt frem.

En fornøjelig måde også at genopfriske sin Danmarkshistorie på - ikke blot politisk, men så sandelig også kulturel, lokal og mental.

Genudgivelsen er trykt hos Midtfyns Bogtryk (nu: Mark & Storm Grafisk) og genudgivet af lektor, cand. mag. Klaus Veltzé, Midtfyns Gymnasium.

 

  

 Mindestenen ved Torsted (Horsens). Stenen indgår nu i en planlagt 'Dragonpark'.
(Foto: Hans Erik Pedersen)



Torsted-navne understen



                                                                                                                                                                        

Under selve mindestenen, på granitkvadre, navnene på dem, der på dansk side 22. april 1864 deltog i træfningen:
Øverste række f.v.: Niels Petersen [Viby], KPL (= korporal) Morten Hansen [Bovense], Rasmus Nielsen [Bolteskov]
Nederste række f.v.: Hans Nielsen [Hauglund], Niels Peter Christiansen [Brokmosehus]: Dræbt af skud, Hütze (= Hinze) Larsen [Ringe]
Nederst, i midten: Jørgen Hansen = Han var faldet 13. maj 1849 i 1. slesvigske krig

 

 

 

 

                                                                                            

 

 

 

 

 
Copyright © 2017 bolteskov.dk. All Right Reserved.
Powered By Joomla Perfect